Forældre

Som forældre har vi ansvaret for et menneskes liv, ve og vel, indtil det en dag kan tage ansvaret for sig selv.

I det ansvar ligger en pligt til at passe godt på det lille liv, og gøre det så stærkt og levedygtigt som muligt.

En af de vigtigste ting i det ansvar er at give vores barn en sund livsstil. Tusindvis af videnskabelige undersøgelser har for længst gjort det en endegyldig sandhed, at motion og sund kost og normalvægt har afgørende betydning for et barns ve og vel, livskvalitet, selvtillid, indlæringsevner og fremtidsmuligheder.

Men det er ikke nogen nem opgave som forælder at sikre at ens barn får en sund livsstil. Der er mange udfordringer og faldgruber.

Lad os være ærlige; det kan være en kæmpe opgave; komplet uoverskuelig og som man bare bliver helt træt af at tænke på.

Derfor er FitforKids programmet lagt an på at støtte og hjælpe forældrene så meget som overhovedet muligt!

Men der er én ting, du skal gøre for, at du kan få glæde af FitforKids programmet; du skal engagere dig. Du bliver nød til at være en del af programmet.

Som instruktører, der har arbejdet med børn i mange år, har vi gjort os mange erfaringer, som i dag hjælper os til at få succes med vores FitforKids-program.

Den vigtigste erfaring vi i FitforKids har gjort er, at forældrene er utrolig vigtige.

Al forskning viser også, at det helt afgørende for, om barnet lykkes med at lægge sin livsstil om, at forældrene engagerer sig.

Som forælder er du den vigtigste faktor for, om dit barn lykkes med at tabe sig og få en sund livsstil.

Dét sted, hvor det giver størst effekt at lave positive ændringer er hjemme hos forældrene.

Forældre er helt sikkert ikke er det eneste sted, der kunne ske forbedringer.

Til gengæld er de det bedste sted at sætte ind, fordi relationen mellem forælder og barn er så betydningsfuld!

Derfor er FitforKids programmet lagt an på at støtte og hjælpe forældrene så meget som overhovedet muligt!

Som forælder i FitforKids-programmet modtager du støtte og viden gennem kostvejledninger, coachinger, bøger, sms, emails, Apps og foredrag. Vores instruktører er altid parate til at tale med dig og du er altid velkommen til at kontakte vores hovedkvarter for ny inspiration og et godt råd.

Samtidig giver vi dit barn positive træningsoplevelser, styrkede selvbilleder og mulighed for nye venskaber. Vi forklarer svært tilgængeligt stof i letforståelige metaforer, så dit barn lærer om kroppens forbrænding, musklernes arbejde og motivationens cyklus.

Vi giver dig gode let forståelige argumenter til, hvorfor I skal gå til træning og omlægge spisevaner og vi giver dig vores forslag til hvordan du håndterer ugidelighed, nægtelser og manglende motivation på en effektiv og hensynsfuld måde.

I FitforKids har du en dedikeret og kompetent støtte, der arbejder målrettet og ihærdigt for at give dit barn de bedste betingelser for at forbedre sin sundhed.

Det gør vi igennem programmet ASSIST, som du kan læse mere om her på sitet.

Vi glæder os til at tage godt i mod dig og dit barn og give jer al den støtte som I har brug for til at nå jeres mål!