Instruktører

Vi er mere end 100 frivillige, der hver dag gør en værdifuld forskel for vores FitforKids-familier. Mere end 80 % af FitforKids instruktørerne er enten færdiguddannede fra eller studerende på Ernæring og Sundhed, Fysioterapi, Idræt eller lignende uddannelser.

Det er vores frivillige, som møder børnene uge efter uge i idrætshallen eller gymnastiksalen for at inspirere børnene til at give sig selv fuldt ud til træningerne og der er dem, der skal motivere forældrene til at være standhaftige, når lørdagsslikket skal begrænses.

Det er de unge frivillige, som er rollemodellerne, ansigtet ud af til, skulderen både børn og forældre læner sig på, det er dem, som foreslår grænserne, stiller de svære spørgsmål og giver de hjælpsomme svar.

Dygtige og engagerede frivillige er vores vigtigste ressource.