Kommuner

Partnerskab

Den mest almindelig form for samarbejde FitforKids har med en kommune er, at FitforKids af egen drift søger statslige puljer og private fonde om støtte til at gennemføre vores hold. Når et tilsagn om støtte til FitforKids er indhentet, henvender vi os til en kommune, og spørger om kommunen ønsker at tage imod et fuldt finansieret FitforKids hold.

Kommuner der har forhåndstilkendegivet, at de ønsker at tage imod et fuldt finansieret FitforKids hold har forrang ved placeringen af hold.

Hvis en kommune har lyst til at tage imod et af vores fuldt finansierede hold, vil kommunen som regel bidrage med lokalkendskab, tilbyde lokaler til træning, (f.eks. gymnastik sal eller sal i kommunalt fitnesscenter) og gennem den lokale sundhedspleje hjælpe med at rekruttere børn og familier til programmet.

Ikke alle kommuner kan afvente at en fond eller pulje giver tilsagn om et FitforKids hold.

Kommuner kan derfor også bede FitforKids stå for et familie/børne-sundhedsforløb som kommunen selv financierer.

Kommunen kan også supplere kommunens egen indsats overfor børneovervægt med moduler fra FitforKids programmet, f.eks. ZMOG-træning, hvor FitforKids’ særlige kompetence indenfor træning af familier kan styrke et kommunalt projekt.

En kommune kan også ønske, at FitforKids står som medansøger eller underleverandør på en kommunal ansøgning til f.eks. en satspulje.

FitforKids rådgiver også meget gerne kommunen om design og tilrettelæggelse af et godt, spændende og effektivt vægttabsprogram/sundhedsforløb, der kan både fastholde og skabe resultater for familierne.

Endelig kan en kommunes personale få ny viden gennem et FitforKids kursus.

Mulighederne er mange – det bedste sted at starte er at tage kontakt til FitforKids på tlf. 70 70 29 20.